-
Børn i landdistrikterne har ikke de samme kulturelle udfoldelsesmuligheder som i de større byer, og dette er et særskilt problem for børns trivsel i landets mindre byer. Derfor er det vigtigt at fremme projekter, der tager udgangspunkt i de kulturelle muligheder børnene har i deres egen by: skulpturen på hjørnet, lokalarkivet, biblioteket etc.
Inspireret af Marie Bøttchers oplæg om børnenes stemmers betydning for bosætningen.
-
Vi skal fremme projekter, der er skræddersyet til det enkelte lokalsamfund og ikke kommer med en færdig pakke og samtidig skabe længerevarende samarbejder med eksterne kulturaktører, der arbejder med lokalsamfund på nye og anderledes måder. Dette vil kræve mere finansiering fra kommunernes side. Måske skal kommunerne kaste sig over færre frie kulturprojekter pr. år, så der er tid og ressourcer til at føre det givne projekt helt til dørs?
Inspireret af pædagogisk konsulent i Lemvig Kommune Mette Søgaard Andreasens oplæg om kommunens meget åbne samarbejde med Foreningen Kunst ud til Folket samt vores diskussion om enkeltstående projekter og langstrakt forankring. -
Lærerne skal have ressourcer til selv at være opsøgende, så alt ikke skal gå igennem skolens ledelse. Lærerne har et andet blik for, hvad der er godt for børnene, som skal mere i spil. Tænk hvis lærerne have en vis mængde frie timer pr. år, som de kunne bruge til at udforske mulighederne i lokalsamfundet
Inspireret af vores diskussion om lærernes ressourcer og muligheder for selv at række ud. -
Vi skal tænke kreativitet meget bredere end de praksis-musiske fag. Den kreative fantasileg, hvor børn tager udgangspunkt i deres egen oplevelse af verden, er udgangspunkt for undren og lysten til at udforske verden, hvilket igen er en uundværlig motor i al vidensproduktion og læring.
Læreruddannelsen skal arbejde med børns fantasi og kreativitet i alle fag og især i danskfaget, hvor fri mundtlighed, fortællelyst og forestillingsevnen skal fremmes.
Inspireret af workshoppen og vores snakke om legens unikke væsen.