– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og med støtte fra –

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

&

 
 


Det var virkelig godt! De har børnene i deres hule hånd ...
— Lærer Broskolen



 

 
 
 

Foran menighedskirken i Årslev på en stor velfriseret græsplæne fik vi skulpturen Moder med barn til at tale med vores magiske maskine. Det blev til historien om kvinden, der holdt sit barn i sine arme, fordi hun var bange for, at der skulle ske ham noget. Satte hun ham ned i græsset, blev han kvalt af det onde kvælerslangegræs, og skolebørnene, som sad i græsset og så showet, var uden tvivl bevæbnet. Nu måtte børnene hjælpe kvinden med, hvordan vi kunne overbevise hende om, at hun skulle blive på den trygge græsplæne i stedet for at rejse videre. Kvinden står nemlig på en raketmotor, som kan tage hende og drengen med hvorhen de vil. Børnene kom med mange forskellige løsninger, blandt mente en af drengene, at han var ekspert i raketmotorer. Derfor gik han op og skruede lidt på motoren og trykkede på en knap, og så kunne kvinden ikke flyve væk.

Om eftermiddagen slog vi rekord med over 50 publikummer til dagens afsluttende eftermiddagsvisning. Børnene kom for at gense showet sammen med deres forældre, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor byens børn og voksne sad sammen på plænen og morede sig.

Dagen efter lavede vi workshop ved en statue på Broskolen, hvor børnene skulle filme, at de selv fik skulpturen til at tale. Skulpturen forestiller en dreng og en pige, der holder hinanden i hånden. I én af historierne blev den lille bronzesokkel, som børnene stod på, til et rugbrød, og i en anden historie var pigen en alien, som var kommet til planeten jorden for at finde sig en kæreste. Videoerne kan du se på snakmedkunst.dk, og vi glæder os til, at Årslevs børn tager ud og får endnu flere af deres by’s skulpturer til at tale.

 

Årslev_DenGodeHistorie1.JPG

DEN GODE HISTORIE

… om billedet her til venstre som er eftermiddagsforestillingen i Årslev, som satte rekord med 52 publikummer. Vi har været meget usikre på eftermiddagsforestillingerne. Modsat formiddagsforestillingerne, hvor vi ved, hvem der kommer, er eftermiddagsforestillingen mere uforudsigelig. Børnene kommer med deres forældre for at tale med skulpturen igen. De er allerede indviet i historien og forældrene kan godt blive koblet af, men oftest oplever vi, at forældrene nyder at se deres børn være så optaget af en skulptur i det lokale, og så sker der en spændende bevægelse: som regel siver interessen for kunst fra forældrene ned til børnene, men her er det modsat: børnenes fantasi og interesse er blevet vækket, og så slæber de forældrene med. Denne omvendte mekanisme vil vi gerne videreudvikle og styrke i 2022, hvor vi forestiller os, at det bliver den fremtidige projektleders rolle at invitere forskellige lokale aktører hen at se børnenes begejstring og på den måde indgå samarbejder med lokale aktører (kulturhuse, lokalarkiver, biblioteket etc.) om, hvordan de lokale aktører kan udnytte dette potentiale, når vi er rejst videre.



 
 
 

I workshopforløbet skal børnene filme, at de selv får skulpturer til at tale. En står foran kameraet og taler med skulpturen, og den anden står bag kameraet og laver skulpturens stemme. Find Årslev på vores danmarkskort og se alle børnenes videoer fra skulpturen foran skolen på

 
 

eller få en smagsprøve her: