– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med støtte fra –


 
 


 
 
 
 

SNAK med skulpturerne besøgte byen Asp i Struer Kommune fra mandag den 24. april - tirsdag den 25. april med gadeteater og workshopforløb ved skulpturen ‘Ingen Kommentarer’ og andre af byens skulpturer. Projektet sluttede af med temadag på Struer Museum, hvor børnene skulle digte deres egne historier om museets historiske genstande. Alle byens børn i alderen 5-12 år deltog i projektet, i alt 177 børn.

 


 
 
 

Vi har opfundet en maskine, der får skulpturer til at tale. Hvad børnene ikke ved er, at der sidder en skuespiller i maskinen og laver skulpturens stemmer. Vi bygger et fiktivt eventyr-univers op omkring skulpturen, hvor børnene bliver aktive medspillere. Eventyret ender ud i en åben problemstilling, som børnene selv skal løse sammen med skulpturen.

Vi afvikler 5-6 visninger i skoletiden, så alle byens børn i alderen 5-12 år får mulighed for at deltage. Om eftermiddagen afvikler vi én lang visning, hvor børnene kan komme igen sammen med deres forældre og tale med skulpturen og lege videre der, hvor de slap om formiddagen.

 

BYENS BØRN GRUBLER …

over hvordan de løser skulpturens problem, mens byens voksne kigger på. Billedet er fra gadeteatrets eftermiddagsvisning, som var en del af byens officielle åbning af byens torv i samarbejde med Asp Borgerforening. Skulpturen, Ingen Kommentarer, står på en klods i baggrunden.

I teatret var klodsen ved at stege magiske pandekager … for op ad pandekagerne kommer klodsens egne børn. Men noget er galt, for det er ikke klods-børn, der kommer op ad pandekagerne, men nogle mærkelige figurer. Og på billedet har børnene lige fundet en telefon, midt inde i et bed, med direkte forbindelse til den magiske dejmester, som kan lave en ny dej til klodsen, så klodsen kan få sine egne børn.

Om formiddagen havde vi afviklet gadeteatret for alle byens 5-12 årige skole- og børnehavebørn, i alt 177 børn fordelt på 6 visninger, og om eftermiddagen mødte 30 børn op for at fortsætte snakken med skulpturen.

 
 
 

Kunst ud til Folkets arbejde bygger på en simpel metode, hvor vi bruger skulpturer til at skabe sjove fantasifulde fortællinger. I workshopforløbet giver vi metoden videre til børnene og lærerne. I Hjerm skulle børnene træne deres historiedigte-evner, fordi de var inviteret ind på Struer Museum den 10. juni, hvor de skulle hjælpe museet med at digte skøre historier til museets mere almindelige og ‘kedelige’ genstande.

 

KAKKELVÆGGEN

Worklshopafholder Trine sætter gang i 5. klassernes fantasi foran Langhøjskolen i Asp, hvor denne kakkelvæg hænger. Først var børnene låst i deres viden om væggen: at højen på billedet er byens kendte langhøj. En vigtig del af workshopforløbet handler om at låse op for børnenes fantasi og se ud over den specifikke viden de har om det, de kan se og danne deres egne holdninger og idéer. Denne workshop bestod af to dele: først fælles historiedigtning og derefter gruppearbejde, hvor børnene blev sendt ud i grupper og lave hver deres historie. Klassens lærer sagde bagefter, at workshopforløbet havde åbnet op for noget i børnene, som hun ikke tidligere havde set.

Vi afviklede workshopforløb for alle byens 0. - 6. klasser, i alt 250 børn fordelt på 6 workshopforløb.

 
 
 
 

Hvert forløb bliver afsluttet med en temadag, hvor børn, skoler og kommunen selv skulle arbejde videre med projektet. I Struer Kommune skulle børnene ind på Struer Museum lørdag den 10. juni og digte historier om museets genstande.