Fælles-Fortællinger besøgte byen Glamsbjerg i Assens Kommune med en fortælledag, en lokalhistorisk dag og en afsluttende børnebyvandring, hvor 35 børn og 45 forældre mødte op og hørte de fortællinger børnene havde fundet på om den gamle station, manufacturhandel, mølle og mange flere. I alt deltog 104 børn i alderen 5-12 år i projektet.
Børnene digter historier i fællesskab om lokalhistoriske steder. I Glamsbjerg var det bl.a. stationen, friluftsbadet og hotellet, som kom under børnenes fantasifulde behandling.
BØRNENE FRA 4.A STÅR KLAR …
… til at fortælle deres historie for de fremmmødte forældre og bedsteforældre. I alt kom der 80 til børnebyvandringen, heraf var 35 børn, som også havde deltaget i skoletiden. Det vil sige, at omkring 40% af de børn, som havde deltaget i skoletiden kom igen med deres forældre i fritiden.
På dag 2 rykkede underviser Christine Olsen fra Kunst ud til Folket ud sammen med Lokalarkivet og formidlede lokal historisk viden om de steder, som børnene dagen før havde digtet historier om sammen med Kunst ud til Folkets historiefortæller Søren Mølstrøm. Nu fik børnene til opgave at mixe lokalhistorien ind i deres skøre historier, så de var klar til at fortælle dem for andre børn + forældre på børnebyvandringen samme eftermiddag.
Om eftermiddagen på dag 2 gik byens børn og forældre med på børnebyvandring, hvor børnene fortalte deres egne historier om byens lokalhistoriske steder mixet med lokalhistorie og de voksnes egne erindringer.