– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med støtte fra –

Logobobbel_REGSYD-SparNord_SKF_Sønderborg_KUTF-2021.jpg


 
 
Jeg er meget begejstret for konceptet og nød at kunne give mine elever en anderledes fælles oplevelse hvor alle oplevede i fællesskab.
— Gitte, Lærer, Guderup Skole


 
 
 
 

Midt i Guderup ligger Guderupstenene, to sten som ligner, at det engang har været en sten, som nu er delt i to. Dén skulptur fik vi til at tale for byens børn på en onsdag sidst i september 2021.

Og da vi skruede for vores magiske maskine, der får skulpturer til at tale, viste det sig, at det var et vejskilt på den anden side af vejen, som havde kløvet stenen i to, fordi skiltet troede, der var en skat i stenen. Hverken stenen eller skiltet, som blev døbt økseskiltet, kunne få økseskiltets voldelige handling til at give mening. Men så opdagede børnene, at der var nogle tegn inde i stenen, og nu fik børnene til opgave at skabe en mening ud fra tegnene. En af klasserne fandt på, at tegnene var en guide til, hvordan fisk kunne finde mad engang i fremtiden, når hele Guderup var oversvømmet med vand og stenen lå på havets bund. Og så gav det jo mening, hvorefter økseskiltet besluttede sig for at gå ud og kløve nogle flere folk. Økseskiltet måtte stoppes. 5. klasserne kvalte den med en plasticpose og 3. klasserne løg over for skiltet og sagde, at de havde fundet endnu et tegn på stenen, som gjorde, at det ikke gav mening alligevel.

Om eftermiddagen mødte op i mod 40 af byens børn op for at overvære fortsættelsen på dramaet. Vi skulle jo finde ud af, hvem der i første omgang havde bildt økseskiltet ind, at der lå en skat i stenen.

Dagen efter lavede vi workshop ved den store solursskulptur i den anden ende af byen. Her skulle børnene filme, at de selv fik skulpturen til at tale. Det store solur med dets slanke og bøjede pæle blev til alt lige fra en edderkop, der var gået i en fælde til et skeletnæb. Videoerne kan du se på snakmedkunst.dk, og vi glæder os til, at Guderups børn tager ud og får endnu flere af deres by’s skulpturer til at tale.

 

Guderup_DenGodeHistorie3.JPG

DEN GODE HISTORIE

… om billedet her til venstre som er fra eftermiddagsforestillingen, hvor op i mod 40 børn mødte op for at tale med Guderupstenene en gang til efter at have oplevet det sammen med skolen om formiddagen. Vi oplevede, at børnene var fuldstændig optaget af det. Eftermiddagsforestillingen starter altid 15.30, men allerede en time inden, kunne vi se, hvordan børnene begyndte at cirkulere omkring stedet og spørge, hvornår starter det? Minderne fra denne eftermiddagsforestilling tager vi med videre. Det var rørende at opleve, hvordan børnene kom og oplevede den lokale kunst i fællesskab. Det er jo et buzzword, som vi ser godt ud på papiret i en fondsansøgning, men efter vores 2021-turné ved vi, at det ikke bare er på papiret, det sker rent faktisk, når vi afvikler projektet derude i virkeligheden.



 
 
 

I workshopforløbet skal børnene filme, at de selv får skulpturer til at tale. En står foran kameraet og taler med skulpturen, og den anden står bag kameraet og laver skulpturens stemme. Find Guderup på vores danmarkskort og se alle børnenes videoer fra skulpturen foran skolen på

 
 

eller få en smagsprøve her: