– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med støtte fra –
SNAK med skulpturerne besøgte byen Harboøre i Lemvig Kommune fra tirsdag den 13. juni - onsdag den 14. juni med gadeteater og workshopforløb ved skulpturen Ophængte Fugle og andre af byens skulpturer. Projektet sluttede af med temadag, hvor skolebørnene skabte flere historier om skulpturer og skrev dem ned som små historier. Alle byens børn i alderen 5-12 år deltog i projektet, i alt 108 børn.
Vi har opfundet en maskine, der får skulpturer til at tale. Hvad børnene ikke ved er, at der sidder en skuespiller i maskinen og laver skulpturens stemmer. Vi bygger et fiktivt eventyr-univers op omkring skulpturen, hvor børnene bliver aktive medspillere. Eventyret ender ud i en åben problemstilling, som børnene selv skal løse sammen med skulpturen.
Vi afvikler 5-6 visninger i skoletiden, så alle byens børn i alderen 5-12 år får mulighed for at deltage. Om eftermiddagen afvikler vi én lang visning, hvor børnene kan komme igen sammen med deres forældre og tale med skulpturen og lege videre der, hvor de slap om formiddagen.
BØRNENE RÅBER TIL MUREN …
… at den skal slippe universets memory-card. Det viser sig nemlig, at den plade, fuglene hænger på, i virkeligheden er et kæmpe memory-card til universets memorycard. De to fugle er slet ikke fugle, men en engel og en superhelt, som har fået væggen til at tiltrække memorycarded. Englen og superhelten er i gang med at hive to kodetråde ud ad memorycarded. På trådene sidder koden til alting, og den vil Englen og Superhelten hive ud og ændre lidt i for at få deres afdøde søn tilbage. Børnene får ikke væggen til at give slip. Så de finder på noget andet: de lyver! De bilder Englen og Superhelten ind, at deres søn lever ved at fake sønnens stemme og fortælle, at de har vækket sønnen til live med deres magiske kræfter.
Vi afviklede gadeteatret for alle byen 5-12 årige skole- og børnehavebørn, i alt 108 børn fordelt på 6 visninger. Om eftermiddagen kom 10 børn igen og fortsatte legen med skulpturen. Her reinkarnerede de Englen og Superheltens søn og fik hans sjæl overført til en kridttegning af en kartoffelmand, som børnene selv tegnede på den røde murstensvæg.
Kunst ud til Folkets arbejde bygger på en simpel metode, hvor vi bruger skulpturer til at skabe sjove fantasifulde fortællinger. I workshopforløbet giver vi metoden videre til børnene og lærerne.
WORKSHOP HARBOØRE
Vi afviklede workshopforløb for alle byens 0. - 6. klasser, i alt 140 børn fordelt på 6 workshops og om eftermiddagen stod vid er igen, hvor den her familie kom forbi. Deres dreng havde ikke snakket om andet efter at have oplevet gadeteatret, som moderen fortalte os. De boede 17 km fra Harboøre, og derfor kunne de ikke være med til gadeteatret om eftermiddagen, men kom i stedet dagen efter for at se, hvad det var, deres dreng var blevet så optaget af.
Hvert forløb bliver afsluttet med en temadag, hvor børn, skoler og kommunen selv skulle arbejde videre med projektet. I Harboøre skulle børnene arbejde videre med historiefortælling til skulpturer ved at skrive historierne ned.