Kandis-Johnny_Duet_Digter_Søren-Mølstrøm_To-Farver.jpg

KANDIS-JOHNNY I DUET MED UNG DIGTER:

Det er en fantastisk og meget rørende sang
— Carsten Knudsen, Musiker og komiker (De Nattergale)
 

Uden dig
er det slet ikke sjovt at være mig
så vi bliver her sammen
fordi vi har brug for hinanden

Sådan synger Johnny Hansen fra Kandis og digteren Søren Mølstrøm i sangen To Farver, som blev udgivet 12. juli i år. Og det kunne godt lyde som en kærlighedssang mellem to mænd, men det er det ikke ... 

"Det er en fredssang", udtaler manden bag projektet Søren Mølstrøm, som er stifter af kunstnergruppen Kunst ud til Folket. "Sangen er en duet mellem mig fra 'den kreative klasse' i København og Johnny fra dansktoporkestret Kandis, og den er et opråb til os alle sammen: Stop med at kaste mudder efter dem, der ikke er ligesom dig selv! Skab noget sammen med dem i stedet. For vi har brug hinanden."

Kandis-Johnny_Søren-Mølstrøm_To-Farver_SorøKunstmuseum.jpg


Sangen To Farver er første singleudspil i projektet To Verdner Mødes, som har premiere på Sorø Kunstmuseum til september. Den kendte dansktopmusiker og den unge digter har i alt skrevet 5 sange, som alle handler om hvert deres maleri, og den 1. september i år spiller de sangene live foran malerierne på museet.    

"Hele projektet er, ligesom sangen, et fredsprojekt! Vi vil bringe to rivaliserende dele af dansk kulturliv, nemlig dansktop og finkultur, sammen. Vores samfund er blevet så splittet. Der er nærmest gået mode i at se ned på folk, der ikke er ligesom en selv. Skuden skal vendes, og vi håber, at det her projekt kan inspirere mange andre til også at række ud og samarbejde på tværs af skellene i samfundet", udtaler Søren Mølstrøm.