– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med støtte fra –
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
&
“Børnenes fantasi er yderst velfungerende, dog ‘infiltreret’ af for mange virkeligheds fordrejninger fra f.eks Youtube m.fl., da de endnu ikke kan skelne helt mellem virkelighed og fantasi. SNAK med skulpturerne var desværre ingen undtagelse, og jeg kom tilbage med en stor flok børn som nu troede at de kunne snakke med sten, altså endnu en virkeligheds ‘fordrejning’.”
På en lille græsplæne ud til hovedvejen i Nørre Lyndelse står en skulptur med nogle små mænd, der kravler op på en stor sten. På en solskinsdag i september fik vi skulpturen til at tale med vores magiske maskine, og det viste sig hurtigt, at stenen var syg … med mennesker. Og vi fandt også hurtigt ud af, hvem der havde gjort stenen syg! Det var lægestenene, som lå mellem vejen og græsplænen. Men de var også syge … syge af misundelse over, at den store sten var så meget større end dem, og derfor havde de inviteret mennesker op på stenen, så de kunne ødelægge den med deres atomkræftværker, kloakering og metrolinjer. På den måde blev børnene stillet over for et dilemma: skulle vi redde lægestenene fra at dø af misundelse eller redde stenen fra at dø af mennesker? De ældste børn dækkede skulpturen til med en presenning, så lægestenene ikke kunne se den og blive misundelige, mens en af nulteklasserne var helt cool og beroligede den store sten med, at den kom i himlen, når den var død af mennesker.
Om eftermiddagen kom flere børn og voksne for at tale med stenen, mændene og lægestenene igen, og vi havde en hyggelig eftermiddag, hvor børn og voksne fra byen havde en hyggelig og sjov eftermiddag sammen.
Dagen efter lavede vi workshop ved en buste af Carl Nielsen i Carl Nielsen Skolens skolegård, hvor børnene filmede, at de selv fik skulpturerne til at tale. Børnene undrede sig over, at bustens overkrop var så meget større end hovedet, og det blev til historien om balonmanden, mens andre forestillede sig, at den sokkel busten står på var en firkantet kjole, som en ond skorsten på skolens tag overfor havde bestemt, at alle skulle gå i. For som en af børnene foreslog: skorstenen vil jo have, at alle ser ud ligesom den. Videoerne kan du se på snakmedkunst.dk, og vi glæder os til, at Nørre Lyndelses børn tager ud og får endnu flere af deres by’s skulpturer til at tale.
DEN GODE HISTORIE
… om billedet til venstre som er fra sidste formiddagsforestilling, hvor børnene foreslog, at vi bare skulle lade den store sten dø. Hvorfor, spurgte vi? Fordi den kommer i himlen, svarede de. Okay, sagde vi og bad menneskene på stenen skynde sig lidt med at bygge huse på stenen og udhule den med kloakering og kernekraft, så stenen kunne dø og komme i himlen hurtigst muligt. I de andre forestillinger forsøgte børnene at redde stenen, men ikke her. På den måde forsøger vi at bruge børnenes idéer og egne tanker til at forme udfaldet af hver forestilling. Det handler dybest set om at drage en konsekvens af børnenes idéer og input. Af samme grund kan vi se, at rigtig mange af børnene ikke opfatter det, vi laver, som teater. Vi står ikke på en scene og opfører et stykke med en start og en slutning. Tit bliver forestillingerne ikke afrundet, fordi børnene finder løsninger på historien, som åbner den op på ny. Vores vision er ikke at levere en færdig og skræddersyet forestilling med en klar morale … det er børnenes egen moral, der er med til at forme forestillingen. Vi tror på, at dette giver ejerskab over oplevelsen, og at det giver børnene lyst til at opsøge skulpturen i det daglige.
I workshopforløbet skal børnene filme, at de selv får skulpturer til at tale. En står foran kameraet og taler med skulpturen, og den anden står bag kameraet og laver skulpturens stemme. Find Nørre Lyndelse på vores danmarkskort og se alle børnenes videoer fra skulpturen foran skolen på
eller få en smagsprøve her: