– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med støtte fra –
“Flere af børnene refererer stadig til Kunst ud til Folkets besøg tidligere, og hver gang vi går forbi noget ‘sært’ eller ‘skørt’ eller bare noget i hverdagen, taler vi om, om det kan eller blive til kunst. Børnene er blevet mere interesseret i at kunne fjolle, dramatisere, bruge fantasien og samtidig fordybe sig, takket være inspirationen fra jer. Det hele startede med ‘revner der kunne tale’ i vores skulptur nede i parken, og vi skal altid ned at snakke med revnerne, hver gang vi går forbi skulpturen nu. For revnerne taler stadig til os, når vi går forbi, nu med barnestemmer. ”
I et lille parkanlæg omgivet af træet midt i Rinkenæs vest for Gråsten står en træskulptur, som er blevet rejst i forbindelse med en af egnens mange skulptursymposier. Dén skulptur fik vi til at tale på en almindelig tirsdag i starten af oktober 2021.
Og da vi skruede op for vores magiske maskine, der får skulpturer til at tale, viste det sig, at vi talte med en af træskulpturens sprækker. Den havde bosat sig i skulpturen sammen med hele sin sprækkefamilie og havde ikke spurgt kvinden (skulpturen) om lov først. Og ganske rigtig var kvinden også vildt utilfreds med alle de sprækker, der havde bosat sig i hendes hud og børnene skulle nu løse problemet. Flere klasser foreslog helt uafhængigt af hinanden, at man kunne fragte sprækkerne fra kvinden til en anden ting i nærheden ved at bede sprækken hoppe over på en pind og så transportere den væk fra kvinden …
… og dette arbejde fortsatte til eftermiddagsforestillingen om eftermiddagen, hvor omkring 15 børn kom igen for at fragte sprækker væk fra kvinden og over på skraldespanden. Men så faldt vi pludselig i snak med en sprække på skulpturen, som interesserede sig for fodbold, hvorfor vi fragtede sprækken over på en lille drengs fodbold. En anden sprække var musikinteresseret og kom over på en tromme, som en pige tilfældigvis havde medbragt.
Dagen efter lavede vi workshop ved en abstrakt skulptur, som til daglig står i Rinkenæs’ skoles skolegård, men i dagens anledning var skulpturen kommet indenfor i et lokale på skolen. Det gav ro til fantasien da børnene skulle filme, at de selv fik skulpturen til at tale. Videoerne kan du se på snakmedkunst.dk, og vi glæder os til, at Rinkenæs’ børn tager ud og får endnu flere af deres by’s skulpturer til at tale.
I workshopforløbet skal børnene filme, at de selv får skulpturer til at tale. En står foran kameraet og taler med skulpturen, og den anden står bag kameraet og laver skulpturens stemme. Find Rinkenæs på vores danmarkskort og se alle børnenes videoer fra skulpturen foran skolen på
eller få en smagsprøve på: