– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark med støtte fra –
“Mine 6. klasseselever sagde, at Kunst ud til Folkets engagement og fysiske udfoldelse gjorde, at de fik gang i at sige noget. De børn der bød ind, kom med flere og flere indput og jeg tror de oplevede at det var ufarligt.
Ungerne fik en rolle, da de legede den historie, de havde fundet på, og det gav dem en aktiv rolle. Det var rigtig godt. Det gav dem, der helst ville spille smarte, en rolle, hvor det var svært at holde facaden. Nu fik de jo en funktion.
”
SNAK med skulpturerne besøgte Tirstrup i Syddjurs Kommune fra tirsdag den 9. april - onsdag den 10. april med gadeteater og workshopforløb ved verdensmålsgavlen i Tirstrup og skulpturer på skolen i Rosmus med minibørnefestival om eftermiddagen den første dag og børnebyvandring om eftermiddagen på dag 2. I alt deltog 106 børn i alderen 5-12 år.
VERDENSMÅLAGAVLEN BLEV TIL ET SPIL …
når børnene trykkede på knapperne på verdensmålsgavlen blev der producerede småkager, som gjorde folk gode eller onde, når de spiste dem. Det gjaldt om at finde de knapper, der producerede gode småkager. Men til at starte med blev udfaldet altid ondt ligegyldigt, hvad børnene trykkede på. Det viste sig, at det var blomsten Dennis der stod bag. Dennis havde et særligt handicap: når verden var et godt sted blev han ond og omvendt. Derfor havde hacket spillet, så børnene ved at trykke på knapperne gjorde verden ondere og ondere, så Dennis blev god! På billedet er børnene igang med at genstarte spillets standard-indstillinger og omgøre Dennis’ hackerforsøg!
“Jeg svedte ved tanken om de to elever med ADHD, den elev, der ikke ville forstå et klap af, hvad der foregår kombineret med de virkelig skarpe, som måske ville synes, det var “meeega åndssvagt og baaarnligt!”
Fantastisk at opleve, hvordan den ene dreng med ADHD deltog og morede sig kosteligt og selvforglemmende, mens den anden, lidt modvilligt med cool attitude, alligevel lod sig rive med og kom med forslag til en løsning på problemet.
Øvrige deltog, kommenterede, kom med bud på løsninger, grinede og skændtes med “kunstværket”.
Jeg hæftede mig ved, at en pige, som nødig vil fremstå som én, der ikke kan gennemskue snyderiet, også lod sig rive med og trykkede ekstra hårdt på et af ordene på væggen.
Super god idé, og overraskende, at eleverne skulle løse det problem, at de gjorde verden til et værre og værre sted, for så i fællesskab at rette op på fadæsen”
