– I samarbejde med Landsforeningen Landsbyerne i Danmark & Assens Kommune med støtte fra –

 

 
 
 
 

Pga. stigende coronasmitte i Assens Kommune i maj måned 2021 valgte vi, med opbakning fra de deltagende skoler (Tallerup Skole, Tommerup Skole og Brylle Skole) og Assens Kommune at afvikle projektet som livestream.

I Tommerup St. By havde vi skabt en historie om skulpturen, som handlede om skulpturens lille hovedfigur! I vores historie var han en dreng, som var på vej til at blive født ud af en sten. Hans forældre var nemlig både en mand og kvinde fra jorden og en planet. Dilemmaet, som børnene skulle løse, gik ud på, hvordan de tre forældre alle kunne dele deres fælles barn. Med eleverne på livestream kom der adskillelige gode bud og idéer med alt lige fra at slå drengen ihjel til at tage et billede af drengen og holde det op imod himlen, så planeten kunne se sin søn.

Dagen lavede vi workshopforløb på Tommerup Skole og Brylle Skole. Dette foregik også via livestream. 

 

Tommerup3_BillederAfrapportering_SNAK2021_KUTF2021 (2).jpg

DEN GODE HISTORIE

Vi fik Jens Galschiøts Skulptur på torvet i Tommerup St. By til at tale til gadeteatret. Vores historie om skulpturen handlede om manden på billedet, der er ved at blive født ud af en meteorsten, fordi han har tre forældre: en kvinde og en mand på jorden og en planet ude i verdensrummet. Dilemmaet var nu, hvordan kvinden og manden kunne dele deres barn med planeten, der jo befandt sig langt langt ude i verdensrummet. Via livestream kom børnene med forslag hjemme i klasserne. Her foreslog nogle af børnene, at de kunne tage et billede af drengen med deres telefon og vise billedet til planeten oppe på himlen, så han i det mindste kunne se sin nyfødte søn. Efter formiddagsvisningerne sad vi i banken overfor og pludselig opdagede vi, at en dreng steg af sin cykel på vej hjem fra skole, gik hen til skulpturen, tog et billede af figuren og viste telefonen til himlen. Det var ret utroligt, at projektet på trods af livestream og lortevejr brændte igennem hos børnene.

 
Workshop_Bobbel.jpg
 
 

Vi udviklede et livestreamformat til workshoppen, hvor vi stod ude ved skulpturen og talte med den, mens børnene hjemme i klassen lavede skulpturens stemme.