Foreningen Kunst ud til Folket bruger kunstværker til at sætte gang i børns leg og fantasi. Gennem årene har vi mødt mange lærere, som fortæller, at mange af deres elever har svært ved at finde på historier selv. Dette kan materialet her hjælpe med. Andre lærere fortæller, at deres elever leger færre fantasilege end tidligere, fordi de har svært ved at forestille sig og skabe fiktive universer. Også dette kan materialet hjælpe med at sætte igang.
Materialet består af 4 øvelser. Øvelse 1 handler om at udforske, hvad vi kan se i værket, og denne øvelse er sjov i sig selv. Øvelse 2 handler om at give det, vi kan se en anden og mere eventyrlig og fantasifuld betydning. Målet med øvelse 1+2 er at skabe scenen for en sjov fortælling og øvelse 3+4 handler om at bygge videre på fortællingen og skabe en problemstilling, som fordrer en leg.
– DE 4 ØVELSER –
De 4 øvelser kræver, at I har et kunstværk, som I alle sammen kan kigge på på samme tid. Det kan være en skulptur på torvet, et værk på museet eller lignende. Sæt børnene foran værket og gå i gang.
-
Kig på værket og snak om, hvad I kan se? Udpeg ting, store som små.
Målet med denne øvelse er at kigge, ikke at vide. Jo mere du som lærer fokuserer på det, I kan se, frem for det du eller børnene ved, om det I kan se, jo mere får I ud af det.
Eks.: Et barn siger: “jeg kan se en høj sort hat”, et andet barn tilføjer: “det er en bryllupshat”. Sidstnævnte bemærkning bygger på barnets viden om den givne hat, mens førstnævnte i højere grad er en ren observation. Det er førstnævnte observation, som denne øvelse bygger på. Når barnet siger, det er en hat, bygger det selvfølgelig stadig på barnets viden. Det vil det altid gøre i et eller andet omfang. Men øvelsen handler om at udfordre vores viden om tingen ved at kigge på, hvordan den egentlig ser ud. I eksemplet med hatten ville næste skridt være at lade være med at tale om det som en hat: hvordan ser hatten egentlig ud? Vi ved den er rund, men ser den rund ud på billedet? Måske har maleren malet hatten ligepå og uden skygge og lys, så man ikke kan se, at den runder: og hvad består den så af: et rektangel oven på en streg.
-
Vælg ét objekt fra øvelse 1 og spørg: Hvis ikke det er det, vi ved, det er, hvad kunne det så også ligne ?
Mens målet med øvelse 1 er at afmontere vores viden om det, vi kan se, er målet med øvelse 2 at give objektet en ny funktion, som har rod i, hvordan objektet ser ud, og som børnene selv har fundet på.
Sidstnævnte er vigtigt: Børn nævner ofte specifikke ting, de har set i en film eller et computerspil. Disse indfald skal undgås, da det ødelægger det fælles udgangspunkt, medmindre alle (inkl. læreren) kender referencen.
Eks.: I øvelse 1 fandt børnene ud af, at hatten ikke er rund på billedet. Hvad kunne den så også ligne? Kender I andet end en høj hat, som kunne se sådan ud? Et barn svarer: “ja, det ligner en cybergun fra Spidy og hans venner”, et andet barn siger: “det ligner et T, der er vendt på hovedet”. Det er sidstnævnte observation, som er vigtig for denne øvelse, mens førstnævnte lukker fortællingen ned, fordi det referer til Spiderman-universet, og så er det ikke længere børnenes egen fortælling. Det samme problem ville opstå, hvis et barn eller læreren sagde: det ligner H.C. Andersens hat, da resten af digtningen så vil bero på børnenes viden om H.C. Andersen og ikke deres egen fantasi og opfindsomhed.
-
Vælg en sjov idé fra øvelse 2 og tag den med videre til øvelse 3 og spørg: Hvis objektet er det, I siger, det er, hvorfor ser det så ud, som det gør?
Målet med øvelse 3 er at gøre objektet til en person, der vil noget, eller som har et problem. Vi giver objektet en intention eller en udfordring, og jo mere ondt eller problematisk denne intention eller udfordring er des bedre!Øvelse 3 har én vigtig regel: alle spørgsmål til fortællingen skal findes i det, vi kan se i værket.
Det er f.eks. rigtig godt at inddrage flere elementer i værket, da det er nemmere at skabe en intention eller en udfordring, hvis der er en anden aktør (et andet objekt), som det går ud over, eller som skaber udfordringen. I mange tilfælde ville det give mening at gennemgå øvelse 1 og 2 med et af de objekter, som er lige ved siden af objekt 1 for på den måde at skabe 2 karakterer med en indbyrdes relation.
Eks.: Læreren går videre med idéen om, at hatten er et T, der vender på hovedet og spørger: “men hvis den hat i virkeligheden er et T, hvorfor har det så sat sig oven på den mands hoved?” Et barn siger: “fordi den godt kan lide ham”, et andet barn siger: “fordi T’et vil slå ham ihjel”. Sidstnævnte bemærkning er god, mens førstnævnte ikke har nogen konflikt i sig. Den sidste bemærkninge fører til flere spørgsmål: Hvordan kan T’et slå ham ihjel? Får T’et hjælp? Er der en ting i maleriet, der kan hjælpe T’et osv. Det kan også være, at maleriet er et abstrakt maleri, hvor det ikke er åbenlyst, hvad hatten sidder på. I det tilfælde kigger I så på det hatten sidder på og gennemgår øvelse 1 og 2.
-
I øvelse 4 er der opstået et problem. Nogen skal reddes eller noget skal løses og spørgsmålet er blot hvordan?
Målet med denne øvelse er at sætte gang i en leg, hvor børnene skal op og bevæge sig og gøre konkrete ting.
Eks.: Hvordan kan vi redde manden, så T’et ikke slår ham ihjel? Et barn siger: “jeg går hjem og hente min fars motorsav og smadrer ham, et andet barn siger: “vi laver os alle sammen om til T’er ved at stå med samlede ben og armene ud til siden: Så kan T’et se, at det ikke er alene, og så bliver det godt igen.” Det er sidstnævnte bemærkning som er interessant for denne øvelse. Og jo mere kød, der er på fortællingen jo bedre: hvad har manden gjort, siden T’et vil slå ham ihjel? For at svare på det, går I tilbage til øvelse 1, kigger på manden: hvad laver han, hvordan ser han ud osv.
– VIGTIGT AT HUSKE –
Undersøgende tilgang:
Husk: Der er ingen rigtige svar! Vi er på opdagelse efter den skøre historie sammen, og den opstår undervejs udfra dét, vi ser påDialogbaseret undervisning
Du stiller de igangsættende og opklarende spørgsmål og lader eleverne komme med bud og forklaringerOpsamling og løbende gentagelse
Gentag løbende det, I kommer frem til, så fortællingen hele tiden bygges op.Vælg en historie:
I kan ikke gå med alle idéer. Du bliver som lærer nødt til at vælge, hvilke idéer, I går videre med.Anderkend elevernes bidrag og ta’ også de fjollede alvorligt
Er et forslag meget “fjollet”, så spørg ind til, hvordan eleven kan se det i værket. Husk, at det er det fjollede, som ofte sætter gang i de gode fortællinger.
– EKSEMPLER –
EKSEMPEL 1, SKULPTUR I HVIDBJERG
Dette eksempel er fra en fortælleworkshop i Hvidbjerg i Thy, som forløb nogenlunden sådan her (børnenes idéer og svar er med kursiv):
Øvelse 1: Hvad kan vi se? Jeg kan se en hale, der stikker op i luften. Øvelse 2: Nårh ja, det ligner en hale. Hvad kunne det ellers ligne? En flammme!
Øvelse 3: Hvad er den ude på?: Men hvad laver den flamme der? Intet svar. (Går tilbage til øvelse 1+2)
Øvelse 1+2: Hvad kan vi se, og hvad ligner det?: Men hvis det her er en flamme, hvad er det her så (peger på den røde asfalt rundt om skulpturen)? Det er lava. Det er en rundt lavasø.
Øvelse 3: Hvad er den ude på? Men hvad laver flammen midt ude i det her lava? Den er fanget. Og om lidt bliver den ædt op af lavaen. Men hvorfor vil lavaen æde flammen, hvad får den ud af det? Fordi lavaen er ved at miste sin kraft som lava og skal have ny energi.
Øvelse 4: Hvordan kan vi løse problemet: Vi skal redde flammen, er der noget her, vi kan bruge? Stolene (peger på nogle udendørs stole nær ved skulpturen).
Øvelse 2: Hvad ligner det?: Hvad er stolene, hvordan flyder de på lavaen? De er sådan nogle særlige platforme, hvor der kommer ild ud af enden på stolebenene, så de kan holde sig flydende på lavaen.
Øvelse 4: Hvordan løser vi problemet?: Ok, men hvad skal vi så gøre med de særlige raketstole for at redde flammen?: Vi laver en bro ud til flammen af raketstole, så flammen kan komme sikkert i land.
EKSEMPEL 2
Eksemplet er fra et afsnit af prorgamforslaget Red Maleriet, som vi pitchede til Ramasjang:
Øvelse 1: Hvad kan vi se? Et hus, et skur, en by, et stålhegn.
Øvelse 2: Hvad ligner hegnet?: Et fængselshegn
Øvelse 3: Hvad er den ude på?: Er skuret så i fængsel? Ja, skuret er kriminelt. Hvad har skuret gjort? Skuret stjæler de ting, man lægger ind i skuret
Øvelse 1+2: Hvad kan vi se, og hvad ligner det: Finder flere ting, der er bag hegnet, som også er i fængsel og spørger, hvad de har gjort - øvelse 3.
Øvelse 3: Hvordan løser vi problemet: Hvordan kan vi få tingene bag hegnet til at holde op med at gøre ulovlige ting. Er der noget i maleriet, der kan lære dem at lade være: at der er stød i hegnet.
– EKSEMPEL 3 –
MALERI AF WILHELM HAMMERSHØI
Øvelse 1: Hvad kan vi se?: En kakkelovn // En dørkarm + panel rundt langs væggen // Skygger // Døre, en åben og en lukket
Øvelse 2: Hvad kunne kakkelovnen også være? Hvad kunne kakkelovnen også forestille, hvis vi nu leger, at det ikke er en kakkelovn?: En astmaspray // en fløjte
Men hvis det er en fløjte, hvad er kakkelovnens ben så?: Fløjtens ben. Det er en levende fløjte, som kan gå.
Øvelse 3: Hvad er fløjten ude på? Hvor er fløjten på vej hen?
(dette spørgsmål er evt. for vanskelligt at komme med et interessant svar på og processen kunne derfor starte forfra med et nyt element)
Øvelse 1: Hvad kan vi se?: Ok, her har vi en fløjte. Men hvad kan vi ellers se? Hvad med dørkarmen? Hvordan ser dørkarmen ud? Den går hen over døren. Men går den kun hen over døren? Nej, den fortsætter langs gulvet og op midt på væggen.
Øvelse 2: Hvad kunne denne her dørkarm + panel også ligne, hvis ikke det er en dørkarm + panel?: En slange, der smyger sig hen over døren.
Øvelse 3: Vil slangen noget med fløjten?: Slangen vil kravle ned i fløjten. Men hvis slangen vil ned i fløjten, hvorfor er den så på vej op i loftet? Fløjten holder slangen væk med en høj fløjtelyd. Ok, så fløjten vil ikke have, at slangen kravler ned i den, hvorfor ikke? Hvad kan slangen nede i fløjten? Slangen vil stjæle fløjtens lyd. Hvad får slangen ud af det? Hvad skal den bruge fløjtelyden til? (ikke noget svar). Nå, men slangen vil stjæle fløjtens lyd, og det vil fløjten selvfølgelig ikke have. Men før fandt vi ud af, at fløjten havde ben, så hvorfor løber den ikke bare sin vej? Fordi den er fanget! Fanget?
Øvelse 1 + 2: Er der noget i maleriet, der holder fløjten fanget? Ja, der er noget, der går ind i væggen, en lille sort tap. Ok, så fløjten er sat fast til væggen. Hvordan virker den der dims, der har fanget fløjten? Det er en fangearm, som kommer ud ad væggen og har grebet fat i fløjten. Men så er det jo væggen, der har fanget fløjten.
– EKSEMPEL 4 –
EKSEMPEL, MALERI AF TAL R