Projektets børneaktiviteter foregår over 2 dage i hver by og kan enten tage afsæt i lokale skulpturer eller lokalhistoriske steder.


 

– AKTIVITETERNES VISION OG METODE –

Projektets aktiviteter løber over en uge i hver by og består af en række forskellige teater- og fortælle-formater som alle tager udgangspunkt i Kunst ud til Folkets metode for fri fortæling, som er en særlig affart af de æstetiske læringsprocesser. Kort sagt skasber vi fantasifulde fortællinger om fysiske objekter. Vi kigger på tingen og spørger, hvad tingen ligner, hvis vi kigger på den uden vores forudindtagede viden om tingen. Metoden er nært beslægtet med det, som de fleste børn helt naturligt gør, når de tager en kuglepind op fra bordet og i stedet forestiller sig, det er en rumraket e.l..

Visionen er at styrke børnenes leg lokalt og det barnlige fællesskab:

Leg lokalt: Vi vil give børnene en bredere pallette af muligheder for leg der, hvor de bor. Legen kan foregå alle steder i byen og kræver ikke en legeplads. En pind på jorden og en sjov buste på gadehjørnet er nok.

Fællesskab: Når fantasien er udgangspunktet, kan alle være med, fordi det foregår på børnenes præmisser. Det handler ikke om at svare rigtigt eller sidde stille, men om at lege med.

MADS FRA 6.A ER PÅ VEJ …

op i lygtepælen med hjælp fra kammeraternes hestesko for at dreje på den sorte strips, som slukker lygtepælen … eller det vil sige, lygtepælen er ikke en lygtepæl, men en fiskestang, som vil fiske hjernen ud ad bygningen ved siden af og give den til solen, så den får følelser … men det går ikke, så på billedet er Mads ved at stoppe fiskestangen.

Billedet er fra foreningens fortælleforløb i Vester Nebel, hvor byens gamle frysehus kom under fantasifuld behandling.

 
 

– PROGRAM –

Projektets børneaktiviteter foregår over 2 dage i hver by og tager enten afsæt i lokale udendørskunstværker eller lokalhistoriske steder: Aktiviteterne foregår både i skoletiden og i fritiden. Vi engagerer børnene i skoletiden, så de kommer igen med deres forældre i fritiden. I fritiden afvikler vi mini-børnefestivaler og børnebyvandringer, hvor byen er sammen om at opleve børnenes leg og fantasi med den lokale kunst og kultur. Vores eftermiddags-arrangementer plejer at tiltrække mellem 20 og 25% af de børn, som også deltog i skoletiden.

Børneaktiviteterne kan tage udgangspunkt i lokalhistorie eller lokal udendørskunst. Se mere herunder:

 

– Lokal kunst & skulpturer –

De fleste byer små som store har en skulptur e.l., og de er oplagte at bruge, når vi skal sætte gang i børns fantasilege. Når vi skaber leg til kunst, er programmet:

Dag 1 i skoletiden laver vi gadeteatret SNAK med skulpturerne, hvor vi får en lokal skulptur e.l. til at tale med vores magiske maskine. Vi involverer skolebørnene i en fælles leg med skulpturen, hvor børn selv er medskabere af fortællingen. Vi laver op til 6 visninger hen over en hel skoledag, ca. 1-2 klasser pr. visning, så alle 4-12 årige børn i byen kan deltage.

Dag 1 i fritiden: Børnene kommer igen om eftermiddagen (kl. 16-17) for at lege videre med skulpturen til projektets minibørnefestival. Vi tænder maskinen igen, ikke for at spille det samme stykke for børnene igen. Nej, børnene kommer for at fortsætte legen, hvor de slap den i skoletiden.

Dag 2 i skoletiden laver vi fortælledag, hvor børnene skal digte deres egne fælles fortællinger om lokal kunst e.l. i byen. Her bruger vi foreningens særlige metode til at skabe historier ud fra fysiske objekter. Vi laver 10-12 fortælleworkshops i skoletiden, ca. 2 workshop pr. klasse

Dag 2 i fritiden afholder vi børnebyvandring, hvor børnene går rundt i byen med deres forældre og fortæller de historier, de har lavet i skoletiden

Se og hør mere om:
SNAK MED SKULPTURERNE — Kunst ud til Folket
FORTÆLLEDAGEN

– Lokalhistorie –

Alle byer små som store har gamle bygninger eller lignende steder med en lokalhistorie, og de kan være rigtig sjove at bruge, når man skal sætte gang i børns fantasilege. Når vi skaber leg til lokalhistorie, er programmet:

Dag 1 i skoletiden laver vi Frotælledag, hvor vi digter skøre historier om lokalhistoriske bygninger, mindesmærker, historiske pladser o.l. sammen med byens børn. Her bruger vi foreningens særlige metode til at skabe historier ud fra fysiske objekter. Vi laver op til 7 session i skoletiden, ca. 1 workshop pr. klasse

Dag 2 i skoletiden laver vi lokalhistorisk fortælledag, hvor børnene skal mixe deres fiktive fortælling fra dag 1 med lokalhistorisk viden.

Dag 2 i fritiden afholder vi børnebyvandring, hvor børnene går rundt i byen med deres forældre og fortæller de historier, de har lavet i skoletiden.

 

 

Kunst ud til Folkets tilgang og humor fanger hurtigt børnenes opmærksomhed. Fantasien er fræk og rapkæftet, og det falder i ungernes smag. Højt tempo, humor, ironi/sarkasme og en god portion galskab, krydret med en fabelagtig evne til improvisation. De lod sig rive med, med stor indlevelse, og de bidrog til forestillingen, uden at de skulle trækkes i gang. De var ikke bange for at blive udstillet eller grinet af, en øvelse vi har arbejdet med i mange år. Stor respekt for jeres professionalisme. Klassen slap efter min overbevisning fantasien løs, og havde en fantastisk oplevelse.
— Hanne Bloch, Lærer Thorsager Skole
 
 
 

 
 

– HØR MERE OM –

 

– Bestyrelsen –

– Foreningens opnåede resultater siden 2021 –

– Følg foreningen på Instagram –