Mandag den 6. & tirsdag den 7. oktober 2025 lavede vi Børnekultur i Landdistrikterne i byen Daugård med gadeteater ved springvandsstenen foran plejehjemmet den første dag og fortælledag den næste.
– Daugård –
På en lidt kold mandag morgen rullede vi maskinen, som får skulpturer til at tale, ind ved siden af byens lille plæne ved vandværket, hvor der står en sten fint opstillet med lys og brostensbelægning omkring. Børnene kom i skoletiden, hvor det skulle vise sig, at stenen var en næse. Ved at give næsen det rette duftmix af græs, blade og fingrene gnedet mod en lygtepæl kom børnene til at lukke giftgassen Grethe ud i det fri. Ikke godt, da alle mennesker vil dø, hvis giftgassen Grethe spreder sig. Hen over 5 visninger i hele skoletiden fik alle byens 0. - 6. klasser lukket giftgassen Grethe inde i igen. En af klasserne gjorde det ved at give næsen det adgangsgivende duftmix, men i modsat rækkefølge. Om eftermiddagen kom børnene for at lege videre med den talende skulptur og tirsdag lavede børnene deres egne fortællinger om andre skulpturer, som stod omkring skolen. 2. klasserne lavede f.eks. en historie om larven Laske Lasse Laskelås som vil være den første larve på månen, hvorfor den spiser en find-vej slikkepind (et indkørsel-forbudt skilt) og sætter sig ind i bussen (bøgehækken), hvor buschaufføren Poul kører ham til månen. Tirsdag eftermiddag afholdt vi børnebyvandring, hvor børnene kom igen og fortalte deres historier for deres forældre.
– FORLØBET I TAL –
MANDAG, SNAK med skulpturerne
Antal visninger: 5 i skoletiden + 1 i fritiden
TIRSDAG, Fortælledag
Antal workshops: 8 i skoletiden + 1 børnebyvandring i fritiden
Antal deltagende børn i skoletiden: 105
Andel som kom igen i fritiden: 16% // 17 børn
– HØR MERE OM –

