Tirsdag den 2. & onsdag den 3. september 2025 lavede vi Børnekultur i Landdistrikterne i byen Hou med gadeteater ved byens skulptur af kunstneren Ole Grøn den første dag og fortælledag den næste.
– HOU –
På en overskyet men lun tirsdag morgen rullede vi maskinen, som får skulpturer til at tale ind ved siden af byens skulptur af kunstneren Ole Grøn. Børnene kom i skoletiden, hvor det skulle vise sig, at skulpturen var et qr-kode kort, som aktiverede en stødgenerator. Det var træet Tina, som styrede slagets gang. Hun ville have børnene til vedhjælp af stødgeneratoren at give hendes storebror træet Rasputin stød! Hen over 4 visninger i hele skoletiden kom de forskellige klasser med forskellige løsninger på problemet. I en af visningerne talte børnene med Tina og Rasputins mor og opfangede, at moren forfordelte Rasputin. Var Tina blot jalous på Rasputin? Om eftermiddagen kom børnene igen for at lege videre med den talende skulptur og om onsdagen lavede børnene deres egne fortællinger om gavlmalerier og mindesten i byen. Det blev bl.a. til historien om Jesus, der måtte hoppe ned fra korset for at undgå at blive spiddet af et spyd! Tirsdag eftermiddag afholdt vi børnebyvandring, hvor børnene kunne komme igen med deres forældre og fortælle deres historier.
– FORLØBET I TAL –
TIRSDAG, SNAK med skulpturerne
Antal visninger: 4 i skoletiden + 1 i fritiden
ONSDAG, Fortælledag
Antal workshops: 9 i skoletiden + 1 børnebyvandring i fritiden
Antal deltagende børn i skoletiden: 101
Andel som kom igen i fritiden: 13% // 13 børn
– HØR MERE OM –

