Mandag den 29. & tirsdag den 30. september 2025 lavede vi Børnekultur i Landdistrikterne i byen Uldum med gadeteater ved springvandsstenen foran plejehjemmet den første dag og fortælledag den næste.
– Uldum –
På en mørk mandag morgen foran Uldum Plejehjem og omgivet af vejarbejde rullede vi maskinen, som får skulpturer til at tale, ind ved siden af byens tidligere springvand. Børnene kom i skoletiden, hvor det skulle vise sig, at stenen ikke kunne tale, fordi den havde mistet alle sine hjerneceller. Det kunne stenens far fortælle os, det var nemlig ufo’en Jan, en rund bænk, som stod på pladsen ved siden af stenen. Nu bad Jan os om at give hjernecellerne (småstenene rundt om den store sten) tilbage til hans datter, så hun kunne blive sig selv igen. Hen over 3 visninger i hele skoletiden fik alle byens 0. - 6. klasser givet de rigtige hjerneceller tilbage til stenen, men hvad med følelserne? De findes ikke som hjerneceller, men skal genlæres gennem nye erfaringer. Så der var nok at se til da børnene kom igen om eftermiddagen for at lege videre med den talende skulptur. Om tirsdagen lavede børnene deres egne fortællinger om andre skulpturer, som stod ved byens gamle mølle. 5. klasserne lavede f.eks. historien om tissemanden Bob Boller i Karry, der får sin bror Jørgen Ørn til at hugge at hugge et ansigt fra en flypassager og kaste det ud af flyveren, så tissemanden Bob Boller I Karry kan gribe det nede på jorden og få sig et ansigt. Tirsdag eftermiddag afholdt vi børnebyvandring, hvor børnene kom igen og fortalte deres historier for deres forældre.
– FORLØBET I TAL –
MANDAG, SNAK med skulpturerne
Antal visninger: 3 i skoletiden + 1 i fritiden
TIRSDAG, Fortælledag
Antal workshops: 8 i skoletiden + 1 børnebyvandring i fritiden
Antal deltagende børn i skoletiden: 94
Andel som kom igen i fritiden: 35% // 33 børn
– HØR MERE OM –

