Kunst ud til Folket arbejder ud fra en særlig metode, hvor børns egen fantasi og umiddelbare oplevelse af visuelle emner (kunstværker, historiske genstande, bygninger etc.) er styrende.

I 2023 foretog analyse-aktøren Gadens Kunst en større undersøgelse af vores projekt SNAK med skulpturerne. Rapporten er ved at blive færdiggjort. Herunder kan du læse den foreløbige rapport ved at trykke på billedet:

Foreningens projekter er blevet afviklet siden 2018, hvor vi løbende har indsamlet tilbagemeldinger under projektets afvikling, andre i dagene, ugerne og årene efter. Tilbagemeldingerne på projektet har vi grupperet i tre kategorier:

A. OM PROJEKTET: Hvad synes deltagerne om projektet og dets potentialer?
B. FORANKRING: Hvilken reel effekt har projektet haft på kort og på lang sigt?
C. KRITIK: Hvilken kritik har projektet fået?

Hver tilbagemelding står på et billede. Scroller du til højre kan du se flere tilbagemeldinger inden for samme tema. Trykker du på billedet, kan du se og høre mere om det projekt tilbagemeldingen omhandler.




 
 

En lang række tilbagemeldinger, som er indsamlet umiddelbart efter projektets afslutning, viser, hvad dem der har deltaget har fået ud af projektet. Der er groft sagt tilbagemeldinger, som

A1. fortæller, hvad lærere og børn synes om selve projektet
A2. fortæller, at projektet har givet lærerne forventningen om, at projektet har givet deres børn et nyt forhold til de lokale skulpturer

 
 

Hvordan har børn, lærere og andre iagttagere oplevet projektet og dets umiddelbare betydning for de deltagende børn? Der er overordnet tre betragtninger, som går igen:

1. INDLEVELSE: at børnene lever sig 100% ind i samtalen med skulpturen
2. INKLUSION: at projektet har fået de lidt ’sværere’ børn på banen
3. FANTASI: at flere lærere er overrasket over hvor god børnenes fantasi og indlevelse er.

Videodokumentation af gadeteater

Videodokumentation workshopforløb

 
 

Efter projektets afslutning har flere lærere og lokale samarbejdspartnere givet udtryk for, at projektet har synliggjort skulpturerne i børnenes bevidsthed. Det siger ikke noget om, hvorvidt projektet så rent faktisk har gjort det, men det siger noget om, at projektet har givet lærere og andre iagttagere en forventning om, at børnene efter vores besøg har fået et andet og tættere forhold til deres lokale skulptur.

 

 

Hvilken effekt har projektet haft på kort og på lang sigt? Vi har groft sagt tilbagemeldinger som

B1. EN NY ADÆRD: indikerer, at en række børn i timerne og dagene efter projektets afslutning har udvist en ny adfærd over for skulpturen.
B2. ET NYT FORHOLD TIL SKULPTURERNE: indikerer, at projektet på kort og på lang sigt har har givet en række af de deltagende børn et styrket forhold til deres lokale skulpturer



Vi har en række observationer af børn, som har udvist en ny adfærd over for skulpturerne i kølvandet på projektet. Observationer er gjort af:

1. Kunst ud til Folket: Når vi afvikler projektet i den enkelte by er vi tilstede ved skulpturerne i mange timer hen over to dage i hver by. I den forbindelse har vores medvirkende projektledere, virksomhedspraktikanter og skuespillere gjort en række observationer af børn, som har udvist en ny adfærd over for skulpturerne, som, pga. dens karakter, kun kan skyldes projektet.
2. Lokale aktører: Vores egne observationer af adfærdsændringen understøttes af lignende observationer fra lokale aktører eller andre, som også har observeret en ny adfærd over for skulpturerne.


Vi har indsamlet en række tilbagemeldinger, som indikerer, at projektet har givet børn og lærere et nyt forhold til deres lokale skulpturer på kort og lang sigt.

Tilbagemeldingerne er givet mellem 1-2 uger til halvandet år efter projektets afslutning. Tilbagemeldingerne viser, hvordan projektet har synliggjort de lokale skulpturer i børnenes bevidsthed. Det kommer enten til udtryk ved at børnene aktivt opsøger skulpturen eller ytrer ønske herom, eller har været meget optaget af den historie, vi har knyttet til skulpturen.


 
 


 
 

Herunder er et lille uddrag af de mere kritiske tilbagemeldinger på projektet. De overordnede tendenser i kritikken af projektet er:

  1. PRÆMISSEN: Nogle køber ikke projektets præmis om, at vi udelukkende fokuserer på børns fantasi i mødet med kunsten og ikke inddrager skulpturens kunsthistorie. Nogle gange skyldes det dårlig kommunikation før projektstart, og andre gange skyldes det, som vi ser det, at iagttagerne har et diametralt anderledes syn på fantasi eller kunst. Tilbagemeldingerne bruger vi til at bliver skarpere på, hvad det er, vi gør, og hvorfor vi gør det.

    2. MÅLGRUPPEN: Flere tilbagemeldinger indikerer, at børn i 5. - 6. klasse er lidt for gamle til projektet. Det var især et problem i projektets tidlige år, hvor problemet blev forstærket af, at vi afviklede projektet for 6. klasser og 0. klasser på samme tid. Projektets workshopforløb, som vi indførte i 2021, taler mere til de større børn, og dette har løst en del af problemet. Det er en utrolig hårfin balancegang at finde ud af, hvordan vi inviterer de 10-12 årige børn ind i et koncept, der som udgangspunkt er meget barnligt. Men opgaven er vigtig. En af projektets grundvisioner er at inspirere børn til at bevare legen og den barnlige nysgerrighed gennem hele barndommen.

    3. DEM VI IKKE FANGER: Nogle tilbagemeldinger indikerer, at vi ikke altid fanger alle de forskellige typer af børn, som de fleste klasser oftest består af. Vi har fokuseret meget på, hvordan vi kan fange de ‘svære’ børn, som ikke passer så godt ind i skolesammenhænge. Dette har så betydet, at vi nogle gange overser de lidt mere stille og tilbageholdende børn. Tilbagemeldingerne sammenholder vi med vores egne oplevelser som undervisere og performere for at styrke vores forståelse for, hvilke processer og strategier der virker over for forskellige børnegrupper.